tirsdag den 24. marts 2009

Dag 4

I går hentede jeg specialet på trykkeriet og afleverede det hos specialesekretæren. Det er så ikke lige dér på hendes kontor man føler øjeblikkets storhed... Man får et håndtryk, et 'til lykke med det' og et bolche... Ja, et bolche, endda et fyldt et. Mit var rødt og gult med chokolade. :)

Ikke at jeg havde forventet et hornorkester og konfetti, men det er sgu lidt tamt at sige farvel på den måde efter alt for mange år - flere end jeg gider reklamere med. Så 'Farvel og tak, Universitet.' Det der med hornorkesteret klarer jeg selv!

Jeg afleverede også bøger - mange bøger!

89 cm bøger! En tredjedel af dem er mine egne, og jeg har nok allerede afleveret en tilsvarende stak... Det var på mange måder en lettelse at aflevere dem :)

PS: I dag har jeg bare ondt i halsen og spiser 'Zyx' halstabletter. De skulle virke let lokalbedøvende i svælget, men af en eller anden grund når den virkning så kun til tungen... Gad vide om man kunne lave dem om til en slags 'små grå' at gurgle med... Vodka og medicin - det er da også en måde at fejre det på!

8 kommentarer:

  1. Tillykke med afleveringen! Det skal da fejres med andet end ondt i halsen?? :-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med afleveringen. Mon ikke, du føler dig så let som luft... :)

    SvarSlet
  3. @Anne Mett Toft: Tak, skal du have. Ja, let som luft, men med et temmelig tungt snotfyldt hoved...:) Det kan bare ikke rigtig slå mig ud lige nu.
    K.

    SvarSlet
  4. Tillykke med afleveringen.

    Og tak for afleveringsbilledet, jeg blev helt nostalgisk. Da jeg afleverede var det også bare "tak, her er en afleveringskvittering".

    SvarSlet
  5. @Katharina: Tak! Det er sgu lidt et antiklimaks... :)
    K.

    SvarSlet
  6. Hov jeg er da bagud - TILLYKKE! det er jo STORT, selvom det føles lille bitte og så med bolche :)

    SvarSlet
  7. @Anna: Tak, det er stort, selv om det kun momentvis går op for mig...

    SvarSlet