Tween... det der lidt ucharmerende udtryk, udtænkt af marketingsfolk for at kunne profilere produkter til gruppen mellem 8 og 13 år. Midt i mellem det lille barn og puberteten...
Er man stor eller lille når man er 9 år?
Han bad om at låne Volbeat CD'en den anden dag, gik ind til sig selv og skruede op for musikken - er det så slut med Harry Potter?
Han spiller trommer, øver dagligt og vil gerne ligne en rockstjerne i stramme bukser. Han er lang og ranglet, der er ikke mere småbarns-huld tilbage. Kun lange senede ben og arme og synlige ribben. Han læser flydende og taler med om, hvad der foregår i verden for tiden.
Men han er også stadig meget glad for alt sit Lego, det er stadig det der præger hans ønskeseddel. Når han er glad, går han rundt og synger. Og det er svært at sove ude alene.
Det er et grænseland, men et ret fredeligt et af slagsen.
Han rydder op, når man be'r ham om det (for det meste...), han passer sine pligter og laver sine lektier, er glad for sine skole og sine venner, vil gerne være sammen med os (hans forældre) og leger fint også på egen hånd. Han fortæller når noget går ham på, og har tillid til at vi kan løse det sammen. På mange måder er det meget nemt at være mor til en 9 årig - mit store lille menneske!
onsdag den 28. januar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Åh, så grænseoverskridende pludselig at have store børn!
SvarSletMen i det mindste lyder det da som om han arver en fed musiksmag fra sine forældre ;-)
God kamp i morgen!
Kh Trine
de er så skønne, de små følsomme superseje pus!
SvarSletskøn beskrivelse - tak!