Op

Op om morgenen. Op af sengen, af søvnen, af drømmen.
Hold op, hvor kan der være langt!

Findes der mon en forening for os, ligesom AA? 'Mit navn er Hende med Vind i Håret og jeg er B-menneske'.

HA! Det er altså lidt symptomatisk at det her indlæg først er skrevet over middag... :)

Der er langt ud af søvnen når væggeuret ringer og langt til jeg når toppen. Det er den ene fod foran den anden, lidt af gangen. Skridt for skridt. Jeg er ikke morgensur, bare stille og lang tid om at finde det rigtige gear.

Jeg KAN godt. Jeg gør det jo hver dag, verden er nu engang indrettet sådan at vi begynder skole- og arbejdslivet først på dagen. Så det gør jeg også, men det kræver en særlig indsats - hver dag.
Så længe der er klare rytmer og rutiner, går det godt nok. Tøj findes frem, tænder børstes, havregryn og the serveres, madpakker smøres - og 'husk dit gymnastiktøj, det er mandag'. Uden disse næsten ritualiserede handlinger ville jeg være lidt fortabt først på dagen.

Men SÅ: Lidt op ad formiddagen, eller hen omkring middagstid er det som om der for alvor kommer gang i den motor, der har kørt i tomgang så længe. Jeg løfter hovedet fra trædemøllen, træder ud af rutinernes nedtrådte spor og mærker at tankerne flyder lettere. Idéer og planer tager form. Verden kommer i fokus og jeg føler mig skarpere. Klar. Oppe.
Nogle gange tænker jeg at tilværelsen ville være lettere, hvis jeg var A-menneske, verden er som nævnt indrettet så det forventes at vi fungerer bedst når dagen er ny.

Tænk at vågne af sig selv - tidligt og føle sig frisk. Med det samme parat til at møde dagen og dens udfordringer. For mig er tanken næsten eksotisk. I stil med pludselig at vågne op som mand - hvilket forøvrigt kunne være sjovt at prøve, bare en dags tid... :)