Der er absolut ikke noget bling-bling over tin. Det er mat, tungt, solidt - og temmelig old-school.
Men gammelt tin har så smuk en glød - ikke klart skinnende som nypudset messing, der gør sig lidt til og nærmest råber: 'Se mig, jeg er lige her!'. Tin er blødt og får let buler og ridser - lidt som menneskekroppen. Men det besidder en indre styrke.
Indtil videre har jeg nærmest min kærlighed for mig selv. Tin kan findes i genbrugsforretninger og på loppemarkeder til meget få penge, og der er ofte meget af det - jeg prøver dog at styre uden om dem hvor der er indgraveret ting som: Skytteforeningens 2. præmie. :)
Det tin, jeg har, er enten arvegods eller gode fund - og ofte finder jeg en praktisk anvendelse for det. Vores tandbørster mv. står i en række smukke tinbægere (men det virkede lidt intimt at fotografere dem). Valnødderne fra mine forældres have ligger i den fine svenske skål og de hvide hyachinter er plantet i min farmors gamle skjuler - hun havde også altid hyachinter i den på denne årstid.
Disse tre, er lige nu mest til pynt, men ofte står der en enkelt blomst i vaserne. Og den lille skål gemmer tabte knapper (- og en gammel dansk 10 øre...?)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar